18. januar 2016

L.A. Rings maleri: "Foraaret og den gamle"

Har i et lille års tid snart, siddet og rodet i fotoalbums, og fået lavet en smule slægtsforskning.
På min mormors side af familien, som generelt har været mørkelagt og ikke omtalt, har jeg opdaget en sjov lille ting.

Hendes morfar (min tipoldefar) Heinrich Theodor Martin Müller (1847-1932)

stod model på L.A. Rings maleri i 1926: Foraaret og den gamle.

Heinrich i "Foraaret og den gamle"
Han kom fra Syd Meckleburg i Tyskland. Slog sig ned i Roskilde.
Der havde han butik som Kurvemager. Seneste på adressen Skomagergade 17 kld.
Huset ligger der endnu. Han endte sine dage på Roskilde Alderdomshjem, der idag tjener andet formål.
Han blev iøvrigt gift med Karen Nielsen (1848-1907) der kom fra Kirke Flinterup.
De fik 5 børn. Hvoraf den ene, Alfrida, er min oldemor på min mormors side.

De er begge begravet på Graabrødre kirkegård i Roskilde.

Billedet er desværre i privat eje. L.A. Ring lavede dog en kopi, som han forærede Heinrich.
Det hang på hans værelse på alderdomshjemmet. Hvad der blev af det, vides ikke.
Ved dog at to af hans børnebørn (min mormor og hendes søster), fulgte maleriets færden med interesse via avisartikler.

Men var da en sjov lille opdagelse. Jeg må nøjes med et print af overstående foto af maleriet.
Karen & Henrich Müller